Vælg en side

Autocamper forsikring

Den ultimative guide til dig, der vil kende din autocamper forsikring.

Når du lejer autocamper hos Autocampers.dk, så er forsikring ALTID inkluderet i lejen. Læs her, hvilke regler, der helt præcis gælder og få tip til, hvordan du får den bedste forsikringsløsning, når du lejer autocamper i USA, Canada, New Zealand eller Australien.

Her får du den ultimative guide om forsikring og leje af autocamper. Guiden omfatter de autocamper udlejere, som Autocampers.dk samarbejder med.

Forsikring er altid inkluderet

Når du lejer autocamper hos Autocampers.dk, så er forsikring af den autocamper, du lejer, samt forsikring på andre og deres køretøjer (ansvarsforsikring) ALTID inkluderet i lejen. Men, der er forskel fra udlejer til udlejer på, hvad forsikringen præcist dækker. Ligeledes er der forskel fra land til land på, hvordan din forsikring er skruet sammen. Sidst men ikke mindst, så er der forskel på selvrisikoens størrelse.

Vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i reglerne omkring forsikring, når du lejer autocamper.

Denne guide giver dig overblik over den dækning, du får hos de forskellige udlejere. I den lejekontrakt, du indgår med udlejer af din autocamper, får du alle detaljerne vedrørende din forsikring.

Selvrisiko – kan jeg undgå den?

Der er selvrisiko på alle forsikringer. Størrelsen på din selvrisiko fremgår, når du booker i vores booking engine (link). Selvrisikoen svinger størrelsesmæssigt fra ca. 2.000 kr. til 35.000 kr., så det er virkelig vigtigt, at du sikrer dig, at du har de forsikringer, du ønsker.

Der er helt overordnet to måder, hvorpå du kan undgå selv at betale selvrisikoen, hvis uheldet er ude. Enten kan du sikre, at du har en rejseforsikring, der dækker. Eller du kan tilkøbe reduktion eller eliminering af selvrisiko, når du bestiller din autocamper.

Du kan læse mere om mulighederne for at reducere selvrisiko gennem udlejer under de enkelte selskaber, se links nedenfor.

Ønsker du at gøre brug af din rejseforsikring, så kan du få overblik over mulighederne her. Vi har nemlig kontaktet en stribe forsikringsselskaber og spurgt dem, hvordan de dækker selvrisiko på billeje og leje af autocamper.

Nogle gange går det galt. Og så er det rart at vide, hvordan forsikringen dækker. Det kan du læse mere om her i vores guide til autocamper forsikring i USA, Canada, New Zealand og Australien.

Hurtige fakta

  • Forsikring er altid inkluderet i lejen hos Autocampers.dk
  • Du skal være opmærksom på, at der er selvrisiko på de fleste forsikringer
  • Ofte er det muligt at reducere eller helt fjerne selvrisikoen
  • Din rejseforsikring kan også hjælpe dig. Den dækker f.eks. med stor sandsynlighed (dele af) din selvrisiko
Find autocampere

Autocamper forsikring USA

Hos vores udlejere i USA er forsikring inkluderet i lejen. Der er som udgangspunkt selvrisiko på forsikringen. Den ligger på 1.000 – 1.500 dollars afhængigt af udlejer. Selvrisiko skal altid betales pr. skade.

OBS – Aldersgrænsen for leje af autocamper i USA er 21 år. Forsikringen koster ikke ekstra, hvis du er under 25 år. Du skal blot have alm. dansk kørekort for at leje autocamper i USA. Læs mere om leje af autocamper for 21 til 25-årige her.

Flere ressourcer

Autocamper forsikring Canada

Hos vores udlejere i Canada er forsikring inkluderet i lejen. Der er som udgangspunkt selvrisiko på forsikringen. Den ligger på 1.500 – 7.500 canadiske dollars afhængigt af udlejer.

OBS – Aldersgrænsen for leje af autocamper i Canada er 21 år. Forsikringen koster ikke ekstra, hvis du er under 25 år. Du skal blot have alm. dansk kørekort for at leje autocamper i Canada.

Flere ressourcer

Autocamper forsikring New Zealand

I New Zealand er der også en række fællestræk. Her gælder det, at ansvar- og kaskoforsikring er inkluderet i lejen, MEN du vil opleve, at selvrisikoen som udgangspunkt er meget høj.

Typisk ligger din selvrisiko på 3.500 nzd på de billigste autocampere (som hovedregel dem, der er små og fra Mighty). Britz autocampere har selvrisiko på nzd 5.000, hvis den er lille. Det store Britz vogne og Mauis vogne har selvrisiko på nzd 7.500. 

Her skal du altså være opmærksom på, at din selvrisiko kan være højere end det, din rejseforsikring dækker.

Her skal du altså være opmærksom på, at din selvrisiko kan være højere end det, din rejseforsikring dækker. Du kan læse mere om rejseforsikringer og dækning af selvrisiko længere nede på siden.

  • Læs mere om forsikring hos Mighty, Britz og Maui
  • Læs mere om forsikring og selvrisiko hos Apollo (link kommer snart)

Forsikringerne i New Zealand ligner i øvrigt forsikringerne i Australien meget.

Flere ressourcer

Autocamper forsikring Australien

I Australien ligner forsikringerne meget hinanden fra udlejer til udlejer.

Det gælder helt generelt, at ansvar- og kaskoforsikring er inkluderet i lejen, MEN du vil opleve, at selvrisikoen som udgangspunkt er meget høj. Det kan du heldigvis undgå, så læs endelig videre.

Typisk ligger din selvrisiko på 3.500 aud på de billigste autocampere (som hovedregel dem, der er små og fra Mighty). Britz autocampere har selvrisiko på aud 5.000, hvis den er lille. Det store Britz vogne og Mauis vogne har selvrisiko på aud 7.500. Selvrisikoen på en firehjulstrækker fra Britz er på aud 8.000.

Her skal du altså være opmærksom på, at din selvrisiko kan være højere end det, din rejseforsikring dækker. Du kan læse mere om rejseforsikringer og dækning af selvrisiko længere nede på siden.

Hos alle udlejere er det muligt at tilkøbe tillægsforsikringer, som reducerer eller helt eliminerer din selvrisiko. Læs mere om dette under den enkelte udlejer.

  • Læs mere om forsikring hos Mighty, Britz og Maui
  • Læs mere om forsikring og selvrisiko hos Apollo (link kommer snart)

Forsikringerne i Australien ligner til forveksling forsikringerne i New Zealand.

Flere ressourcer