Fraserway forsikring
Den ultimative guide til dig, der vil kende din Fraserway forsikring.
Når du lejer autocamper/motorhome fra Fraserway i Canada, så er de grundlæggende forsikringer på plads. Forsikringerne er inkluderet i lejen.
Fraserway forsikring dækning
Basisforsikringen omfatter, men er ikke begrænset til:
- Ulykker og sammenstød (herunder tag og undervogn)
- Hit & run, hærværk og tyveri samt brand
- Skader ved indbrud
- Skader på dæk
- Skader på glas/frontrude
- Påkørsel af dyr og vildt
- Skader i forbindelse med baglæns kørsel
- Skader forårsaget af naturkatastrofer (hagl, oversvømmelse og storm)
Selvrisikoen på Fraserways basisforsikring er på CAD 7.500.
Som udgangspunkt skal du også betale et depositum på CAD 7.500 ved afhentning af autocamperen. Depositum returneres ved aflevering af vognen. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der kan forekomme kursudsving, som Fraserway ikke påtager dig ansvar for.
Reduktion af selvrisiko – CDR agreement
Det er muligt at reducere selvrisikoen på leje af Fraserways køretøjer. Det kan du køre, når du bestiller forsikringen her på sitet.
Denne ydelse kan købes særskilt. Den indgår ligeledes i Fraserways sølv- og guldpakke.
Vælger du at reducere din selvrisiko, falder dit depositum til CAD 750 og det gør din selvrisiko også. Ligeledes får du ret til et erstatningskøretøj efter uheld, som du er ansvarlig for.
Ligeledes dækker forsikringen skader på autocamperens indvendige dele.
Sidst men ikke mindst er der dækning, hvis du kommer til at låse nøglerne til autocamperen inde eller mister nøglerne.
Eliminering af selvrisiko
Fraserway tilbyder – mod særskilt betaling – eliminering af selvrisiko. Dette produkt kan ligeledes tilvælges, når du bestiller din Fraserway autocamper hos Autocampers.dk
Depositum ved afhentning er CAD 750 – også hvis du vælger eliminering af selvrisiko.
Din rejseforsikring kan muligvis hjælpe
Vær opmærksom på, at din rejseforsikring muligvis dækker din selvrisiko. Du kan læse mere om rejseforsikringer og selvrisiko – læs mere.
Vælger du at lade din rejseforsikring dække din selvrisiko, skal du regne med at betale fuldt depositum ved afhentning af autocamperen.
Hvis uheldet er ude
I tilfælde af et uheld tilbageholder Fraserway dit depositum, indtil ansvaret for uheldet er fastslået. I du skyldig i skaden, modregnes udgiften til reparation i dit depositum, hvorefter et evt. restbeløb refunderes. Er det en anden, der bærer ansvaret for skaden og dermed er erstatningspligtig, så får det fulde depositum retur. Det er i udgangspunktet forsikringsselskabet og/eller myndighederne, der fastslår ansvaret.
Du skal efterleve reglerne i kontrakten
Hos Fraserway gælder det, at forsikringsdækning er betinget af, at regler og restriktioner i kontrakten mellem lejer og udlejer er overholdt. Vær i den forbindelse særligt opmærksom på geografiske restriktioner.
Hurtige fakta
- Fraserway forsikring er inkluderet i lejen
- Forsikringen dækker kollision, tyveri og hærværk
- Selvrisiko er på 7.500 canadiske dollars (CAD)
- Det er muligt – mod betaling – at reducere selvrisikoen

Nogle gange går det galt. Og så er det rart at vide, hvordan forsikringen dækker. Det kan du læse mere om her i vores guide til Fraserway forsikring i Canada her på siden. Klik her, hvis du vil vide mere om Fraserway.
Ansvarsfraskrivelse
- Vi lægger stor vægt på at tilvejebringe fyldestgørende og korrekte beskrivelser af Fraserways forsikringer. Men der kan ske ændringer og opdateringer over tid, og dermed kan reglerne i din specifikke lejekontrakt afvige fra ovenstående.
- Sker der væsentlige ændringer i forsikringsbetingelserne, kontakter vi så vidt muligt vores lejere med information om dette.
- Det er til enhver tid reglerne i den konkrete kontrakt mellem lejer og udlejningsfirma, som er gældende.

Fraserway forsikring – Rejs med ro i sindet.