Vælg en side
Rejsende

Guide til autocamper med små børn:

Autostol og selepude i autocamper

En autocamper egner sig perfekt til familieferie. Man er tæt på hinanden, det er trygt og hyggeligt indenfor, og man slipper for at skulle pakke op og ned i tide og utide. Og det går fint an at montere autostole og selepuder i autocamperen.

Leder du efter information om autostol i autocampere i USA, Canada, Australien og New Zealand? Da er du kommet til rette sted. På denne side finder du nemlig en kort oversigt over mulighederne for at leje og montere autostol, når du lejer autocamper eller motorhome på din rejse.

Autostol i autocamper i USA

Du kan montere autostol i stort set alle autocampere i USA. Som hovedregel er der mulighed for at montere 2 autostole/selepuder.

Det er påbudt at bruge autostol/selepude i USA. Reglerne varierer en smule fra stat til stat. Men du kan helt generelt gå ud fra, at du skal skal bruge samme type stol til dig barn, som I Danmark. Således skal helt små børn (babyer) sidde modsat i autostol, der vender modsat køreretningen. Lidt større børn skal også sidde i autostol, men den skal vende med køreretningen. Når barnet er 15-20 kg, er en selepude (eng. booster seat) bedst.

Autostol i en Cruise America

Cruise Americas autocampere har plads til 2 autostole eller selepuder. De skal altid monteres i vognens beboelsesdel (aldrig foran). Autostolen kan monteres bagudrettet og fremadrettet.

Cruise America udlejer IKKE autostole. Du kan enten medbringe autostol hjemmefra (bemærk dog, at isofix-systemet IKKE anvendes i USA) eller du kan købe en autostol eller selepude i f.eks. Walmart.

I Cruise Americas vogne er der et såkaldt anchor (anker), som er et beslag, som sikrer at autostolen er fastspændt til autocamperens mest solide del.

Du kan se hvordan autostolen monteres her.

El Monte og Roadbear med autostol

Heller ikke RoadBear eller El Monte udlejer autostole, men også i disse vogne er det muligt at montere autostole. Principperne er de samme som hos Cruise America. 

Autostol i autocamper i Canada

Reglerne for brug af autostol i autocamper i Canada minder meget reglerne i USA. Således gælder præcis de sammen retningslinjer hos Cruise Canada som hos Cruise America.

Fraserway lejer autostole ud

Lejer du autocamper i Canada hos Fraserway, er der mulighed for at leje autostol og/eller selepude. Det er muligt at bestille begge dele gennem Autocampers.dk

Autostol i autocamper i Australien og New Zealand

Skal du på ferie i autocamper i Australien eller New Zealand, er det nemt at skaffe både autostol og selepude.

Uanset, om du lejer hos Maui, Britz, Mighty eller Apollo, så er det nemlig muligt at leje autostol. Leje koster ca. 200 kr.

Du kan få overblik over det antal autostole, du kan installere i de forskelle autocampere ved at følge disse links:

Skriv til info@autocampers.dk, hvis du ønsker at tilføje leje af autocamper/selepude til din bestilling.

Vær opmærksom på, at ikke alle vogne i Australien og New Zealand er egnet til montering af autostole. Det gælder først og fremmest de mindste autocampere.

Har du spørgsmål om autostol i autocamper?

Er du i tvivl om brug af autostol i autocamper, er du velkommen til at kontakte os på info@autocampers.dk.

Ansvarsfraskrivelse

Autocampers.dk kan aldrig og under ingen omstændigheder gøres ansvarlig i det tilfælde at autostol eller selepude er anvendt forkert eller ulovligt. Det er således lejers ansvar at sikre, at love/regler respekteres og efterleves.

Find autocampere

Autostol i autocamper går helt fint – man skal bare vide, hvordan det skal gribes an.