Forsikring - Britz

Guide til din forsikring

Britz autocamper forsikring

En guide til dig, der vil kende din Britz forsikring.

Alle Britz autocampere er forsikret mod skade på autocamperen som følge af kollision, brand, tyveri og hærværk samt materielle skader mod tredje part. Det gælder både i Australien og New Zealand. Udgifter til transport af køretøjet, glas og dæk er også omfattet af forsikringen.

Personskade er ikke omfattet af forsikringen. Dette er dækket gennem anden lovgivning, nemlig det såkaldte Accident Compensation scheme i New Zealand og Registration Third Party Insurance (obligatorisk ansvarsforsikring tegnet af køretøjets ejer) i Australien.

Forsikringen dækker ikke ene-ulykke, hvor camperen ruller rundt. Dette er kun dækket, hvis pakken med alt inklusive er tilvalgt. Autocampers.dk kan oplyse, at der efter vores oplysninger aldrig er indtruffet en sådan ulykke.

Vigtige undtagelser

Vær opmærksom på, at forsikringen aldrig dækker:

  • Vandskade
  • Kørsel under påvirkning af alkohol eller narkotika
  • Personlige ejendele
  • Ved påfyldning af forkert brændstof på camperen
  • Mistede/indelåste nøgler til camperen
  • Skader forårsaget af uforsvarlig kørsel
  • Ugyldigt kørekort
  • Hvis man er flere personer i camperen end tilladt
  • Skader forårsaget af, at man har siddet/stået på camperens motorhjelm eller på taget af camperen.

Der er en selvrisiko uanset skyldsansvaret.

Ansvarsfraskrivelse

  • Vi lægger stor vægt på at tilvejebringe fyldestgørende og korrekte beskrivelser af Britz' forsikringer. Men der kan ske ændringer og opdateringer over tid, og dermed kan reglerne i din specifikke lejekontrakt afvige fra ovenstående.
  • Sker der væsentlige ændringer i Britz forsikringsbetingelser, kontakter vi så vidt muligt vores lejere med information om dette.
  • Det er til enhver tid reglerne i den konkrete kontrakt mellem lejer og udlejningsfirma, som er gældende.
Scroll to Top