5 anbefalinger

Til din tur med autocamper i Norge

5 anbefalinger til ferie med autocamper i Norge

Autocampers.dk har været på tur med autocamper i Norge - og sikke en tur. Vi har på baggrund af turen samlet 5 helt praktiske anbefalinger. Følger du dem, får du det maksimale ud af din tur og du undgår ærgrelser.

AF DORTE KUULA
Stifter af Autocampers.dk

1. Tag cykel med

Det hele bliver lidt nemmere, hvis man har en cykel bagpå. Det gælder f.eks. den lille tur bageren eller supermarkedet, som er nemt klaret, hvis man lige kan hoppe på cyklen. Men det gælder også de mange muligheder for cykelture, der åbner sig for den, der har cykel med på ferien.

2. Husk regntøj og vandresko/støvler

Spar ikke på fodtøjet. Det er ingen hemmelighed, at der kommer en del regn ned fra himmelen i Norge - specielt ude på vestkysten. Men selv på en solskinsdag, kan du sagtens få våde fødder. Der er nemlig bække og vandløb mange steder, så du bliver nemt våd, hvis du f.eks. er ude at vandre. Hvis du har godt, vandtæt fodtøj og har godt regntøj med, så ved du, at en regnbyge ikke kommer til at stoppe dig.

3. Fyld køkkenet op

Fyld køkkenet godt op med forsyninger. Der kan være god afstand mellem byer med indkøbsmuligheder, og du vil hellere bruge tiden på noget andet end at gå i Coop.

4. Undgå for meget kørsel

Det er svært at begrænse sig, når man er på tur med autocamper i Norge. Naturen er vidunderligt smuk, og man får hele tiden lyst til at se, hvad der gemmer sig bag det næste vejsving. Men det kan betale sig at begrænse sig. For det første er farten lav og afstandene store. Man kommer derfor nemt at til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på kørsel. For det andet er mulighederne for skønne aktiviteter rigelig mange steder. Man opdager det bare først, når man lige stopper og giver sig tid til at udforske en lokalitet nærmere.

5. Brug de små færger

Der er mange kilometer på vej at spare, hvis du benytter dig af færgerne, som går på kryds og tværs af Norges mange fjorde. Færgerne er imidlertid også helt geniale, hvis du vil på cruise. En superfin rute er Kaupanger – Gudvangen, som går gennem hele Nærøy-fjorden.

Find mere inspiration hos Autocampers.dk

Fra Trondheim til Larvik i autocamper - Over den højeste bro på Atlanterhavsvejen.

Autocamper i Norge – 5 gode links

Af Kuula

5 gode links Til din tur med autocamper i Norge Autocamper i Norge – 5 gode links Overvejer du en tur til Norge i autocamper? Eller er du ved at planlægge en tur? Så er er her 5 gode links, der hjælper dig med det hele. AF DORTE KUULAStifter af Autocampers.dk Camping Park4night – Side […]

Læs mere
Atlanterhavsveien

Norge – 5 dejlige rejsemål

Af Kuula

Rejsemål i Norge Se guiden her Guide til autocamper i Norge 5 fantastiske rejsemål i Norge Overvejer du en tur til Norge i autocamper? Så tag et kig her på siden og få inspiration til rejsen. Vi viser 5 oplagte steder at besøge. Flere af dem kan nås på samme rejse. Vil du opleve det […]

Læs mere

Bredt utvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Læs mere
Scroll to Top