Vælg en side

Man kan sagtens køre camper om vinteren, og man kan tilmed stå på ski.Ja, du kan sagtens leje og køre autocamper/motorhome/RV om vinteren – og det behøver ikke engang at være koldt at tage på rundrejse i vintermånederne.
Alle autocampere fra Cruise America har varmeapperat med termostat. Varmeanlægget er fuldt integreret i vognene, og man skal blot indstille den ønskede temperatur. Varmeapperatet er gasdrevet, og man må påregne lidt støj fra blæseren, som fordeler varmen i vognen. Til gengæld slipper du for at fryse.

Med autocamper på skiferie

Det er fuldt muligt at bruge autocamperen som hotel, hvis du tager på skiferie i USA eller Canada. Det kan der være store penge at spare på – især hvis du har succes med at finde gratis eller billig campering. Nogle ski resorts indbyder rent faktisk campingfolket til at slå sig ned. Du kan læse mere om skiferie i autocamper her.

Leder du efter konkrete forslag til camping ved eller tæt på et skiresort, så klik her.

Vigtig information: Lejer du en autocamper om vinteren, skal du være opmærksom på, at det er dit ansvar at frostsikre autocamperen. Det indebærer blandt andet, at tankene i vognen ikke kan bruges. Så du skal være indstillet på at klare dig uden rindende vand.

Sol og lune temperaturer om vinteren

Leder du efter sol og lune temperaturer, anbefaler vi Florida, hvor temperaturerne i den sydlige del af staten sjældent kommer under de 20 grader – selv om vinteren. Et godt sted at starte sådan en rejse er Miami, hvortil der er gode flyforbindelser fra Danmark.

I det sydlige USA er der sol og varme - også om vinteren. Her er vi i Santa Monica ved Los Angeles.En anden mulighed er det sydlige Californien, som også har mange solskinstimer om vinteren. Her må man dog på regne lidt lavere temperaturer end i Florida, hvilket først og fremmest skyldes, at havet ud for kysten er køligt året rundt.

En tur med autocamper i det sydlige USA kan starte i San Diego eller Los Angeles, hvor Cruise America har udlejningsstationer.

Billig vinterferie

Ofte er priserne på leje af autocamper lave i vintermånederne. Og har du mulighed for at bestille i god tid, får du yderligere rabat på lejen.

Se hvad en vinterferie i autocamper skal koste ved at søge priser her.