Det vestlige Canada i autocamper

Oplev det vestlige Canada i autocamper og få naturoplevelser, du sent vil glemme. Det vestlige Canada er et af de mest naturskønne områder i verden. Her finder du turkisgrønne gletsjersøer, hvis skønhed fejer benene væk under dig. Du kan opleve Rocky Mountains savtakkede bjerge og evig is på toppen. Og så er der de dybe skove, som er så fulde af dyreliv. Herinde gemmer der sig elge, hjorte og tilmed bjørne. Det hele egner sig perfekt til en Canada rejse i autocamper: Afstandene er overkommelige, med autocamperen kommer du virkelig tæt på naturen og kan bo på de skønneste campingpladser, og så er Canada et yderst sikkert rejseland. Dette forslag til en rute egner sig til naturelskere i alle aldre og kan under normale vejrforhold gennemføres fra midt april til midt oktober. Vær dog opmærksom på, at nætterne er kølige i bjergene i ydersæsonen.

Varighed:  Min. 12 dage og gerne mere. brug gerne
Rute: Start i Vancouver eller Calgary
Længde: 2.000 km
Bedste tidspunkt på året: April - oktober

Højdepunkter

  • Oplev alle højdepunkterne i det vestlige Canada
  • Nationalparkerne Banff, Jasper og alle de smukke bjergsøer
  • Storbyen Vancouver med mulighed for bynær camping

TIP: Der er gode flyforbindelser til både Vancouver og Calgary. Det er som regel lidt billigere at flyve til Vancouver.

Det vestlige USA i autocamper rute på kort
Grizzly i skoven
Grizzly i skoven
Peyto Lake
Peyto Lake

Rejsebeskrivelse og forslag til campingpladser

For at gøre det så nemt som muligt for dig at planlægge din rejse i autocamper i Canada, har vi med afsæt i Cruise Canadas enorme viden udarbejdet dette forslag til en rejse gennem det vestlige Canada i autocamper. Forslaget giver dig:

  • Forslag til rutevalg, distancer og rejserytme
  • Overblik over seværdighederne undervejs
  • Forslag til overnatninger (bemærk: du skal selv booke campingpladserne på din rejse)
Canada - Vancouver - Brand Canada (6)
Vancouver, Canada

Stop 1: Vancouver (min. 1 overnatning)

Vi anbefaler, at du enten starter eller afslutter din Canada rejse i autocamper med nogle dage i skønne Vancouver.

Vancouver er en af de smukkeste byer i verden og ligger omgivet af havet. Mulighederne i byen er mange. Midtbyen er ikke større, end at du kan gå rundt til det meste. Men vil du spare lidt energi, er der mulighed for at tage bus eller monorail. Besøg for eksempel Canada Place, historiske Gastown omkring Water Street eller Stanley Park, hvor totempæle står mellem træerne. Tag også til Grouse Mountain, hvorfra du har du en fantastiske udsigt over byen. Man tager en gondol derop, og inkluderet i billetten er desuden entré til biograf, hvor du kan se film om Vancouver og den oprindelige befolkning. Herudover kan du opleve et skovhuggershow og brune bjørne. Capilano Suspension Bridge hører også til blandt højdepunkterne på en rejse til Vancouver. Det er tilmed muligt at hoppe på en båd til Victoria på Vancouver Island – og måske se hvaler og spækhuggere på turen. Om du vil bo på hotel eller i autocamper under dit ophold i Vancouver, er op til dig. Tag med i overvejelserne, at man netop i Vancouver kan campere bynært, så det er fuldt muligt at bo i autocamper i Vancouver. Bemærk, at der er både bus- og togforbindelse mellem campingpladsen og Vancouver.

Forslag til campingplads i Vancouver: Burnaby Cariboo RV Park

15 miles / 25 kilometer fra Cruise Canadas autocamper station til Burnaby Cariboo RV Park.

Canada - Okanagan Lake
Okanagan Lakes fine strande indbyder til en dukkert.
Cruise Canada6

Stop 2: Okanagan Lake (2 overnatninger)

I dag kommer ud på Canadas veje, nærmere bestemt TransCanada Highway med kurs mod Okanagan Valley. Omgivelserne her er uendeligt smukke og du kan tilmed slå et smut forbi nogle af områdets mange vingårde i Oliver, Penticton, Okanagan Falls, Kelowna eller et andet charmerende sted, du støder på. Se flere detaljer på www.kelownagolfski.com/okanaganwineries.htm. På ruten kan du besøge Othello-Quintette Tunnels (lige uden for Hope), hvor en sindrigt tunnelsystem i fordums tid banede vej for Kettle Valley Railroad. Eller tag på en nervepirrende og flot tur med Hell’s Gate Airtram ud over Fraser River. Vi anbefaler campering ved Okanagan Lake. Her er to store campingpladser at vælge imellem (North & South Park) – og begge steder tilbyder pladser ned mod søen. Strandene er smukke og omgivet af graner, og området er derfor et attraktivt sted for både vandhunde og solbadere. Du kan også dele turen op I to og lægge en overnatning ind omkring Harrison Hot Springs.

Forslag til campingplads ved Okanagan Lake: www.campokanagan.com

210 miles / 340 km til Okanagan

Stop tæt på Revelstoke
Stop tæt på Revelstoke
Meadows in the Sky Parkway ved Revelstoke
Meadows in the Sky Parkway ved Revelstoke

Stop 3: Revelstoke (min. 1 overnatning)

I dag sættes kursen mod Revelstoke, der ligger højt i Monashee Mountains. Revelstoke er nabo til både Mount Revelstoke National Park og Glacier National Park, og her finder du nogle af Canadas alle smukkeste landskaber. I tidligere tider blev området kaldt de canadiske alper. Stedet fik tilmed tilnavnet “Paradis’ Bjerge”. På vej mod Revelstoke ligger Craigllachie, hvor den sidste skinne på Canadian Pacific Railway blev lagt den 7. november 1885.

Jernbanen bandt Canada sammen fra øst til vest og er en vigtig del af landets sjæl og historie. Herfra følger du den snoede transcanadiske landevej md øst på til charmerende Revelstoke og dens godt 7.000 indbyggere. Revelstoke Railway Museum fortæller i øvrigt om byens spændende historie, der er tæt knyttet til jernbanen.

Området lige nord for Revelstoke blev på baggrund af lokalt initiativ omdannet til en nationalpark i 1914. Parken gemmer på let tilgængelig alpin natur i små 2.000 meters højde og er et af kun få steder i British Columbia, hvor det er muligt at køre i autocamper til toppen. ”Meadows in the Sky Parkway” er 26 km lang og byder på asfalteret vej med utallige hårnålesving. Den snor sig fra byens udkant og 500 højdemeter op. Lige inden toppen af bjerget, kan du parkere. Fra toppen er der glimrende vandreture med smuk udsigt til Selkirk- og Monashee-bjergenes toppe. Fra den gamle udkigspost, hvorfra der blev holdt øje med eventuelle skovbrande, er der frit udsyn til den store Revelstoke Lake.

Forslag til campingplads i Revelstoke: www.rvcampingrevelstoke.com

145 miles / 235 km til Revelstoke

Lake Louise
Lake Louise
Vandring ved Lake Louise
Vandring ved Lake Louise

Stop 4: Lake Louise (min. 2 overnatninger)

145 miles / 235 km til Lake Louise

Kun tre timers kørsel og du er fremme ved en af Canadas mest berømte og smukkeste bjergsøer, Lake Louise, hvor vi foreslår, at du tager mindst to overnatninger, gerne flere. For i dette område er det så som umuligt at tage et dårligt billede, så det er med at afse så meget tid som muligt og så komme ud og nyde naturen og sceneriet. Vi anbefaler, at du under opholdet ved Lake Louise tager en tur til Kicking Horse River  – lige der, hvor den flyder gennem Natural Bridge i Yoho National Park. Eller I kan tage en fantastisk køretur ad Bow Valley Parkway, som forbinder Banff og Lake Louise. Denne vej er mindre kendt og mindre trafikeret. Til gengæld er der masser af udsigtspunkter, (som egner sig perfekt til et frokoststop) og stier, som I kan udforske til fods. Besøg også Banff Springs Hotel og få lidt at drikke eller spise. Og sug udsigten til dig! Det er også muligt at springe på gondolbanen til Sulphur Mountain eller hvad med en badetur ved de varme kilder i Banff Hot Springs? Det er i øvrigt muligt at leje en kano på både Moraine Lake og Lake Louise. Der er flere overnatningsmuligheder i området. Den anviste er vores foretrukne.

Forslag til campingplads i Lake Louise: Lake Louise Park, se www.pccamping.ca/parkscanada (vælg front country camping).

Spirit Island ved Jasper
Peyto Lake
Peyto Lake

Stop 5: Jasper (min. 2 overnatninger)

210 miles / 340 km til Jasper via Banff

Vejen fra Lake Louise til Jasper i autocamper i intet mindre end spektakulær og er klart et af højdepunkterne på denne rejse gennem det vestlige Canada i autocamper. Den går nemlig ad verdens smukkeste landevej, Icefields Parkway, der snor sig 232 kilometer gennem dale og sneklædte bjerge.

Gør stop ved Peyto Lake. Ved Columbia Icefield og Athabasca-gletsjeren er det muligt at tage på en tur i specialbus på gletsjeren. Se også Athabasca-vandfaldet og hør dets øredøvende brus.

I Jasper er mulighederne mange. Et godt bud på en tur kunne være Maligne Lake. Hvis du står tidligt op, er der godt chancer for at se tykhornsfår, kronhjorte, rener og bjørne langs vejen dertil. Vel fremme ved søen kan du leje kano eller tage på en to-timers sejltur til kronjuvelen i Jasper National Park, Spirit Island, hvor dit kamera måske løber tør for lagerplads. I hvert fald er stedet et af de absolut smukkeste i hele Canada.

Forslag til campingpladser i Jasper: https://reservation.pc.gc.ca/Jasper og Hinton: www.koa.com/campgrounds/hinton

Canada - Bjørne (7)
Canada - Banff Lake Louise (2)

Stop 6: Clearwater (1 overnatning)

200 miles / 320 km til Clearwater

I dag venter endnu en storslået køretur, når du sætter kurs med Clearwater. Til højre  har du Wells Gray Provincial Park og til venstre Columbia Mountains. Brug evt. tiden bag rattet til at vurdere, hvad der er smukkest. Gør evt. stop ved Blue River og tag på bjørnesafari. Måske er du heldig at spotte vilde bjørne.

Forslag til campingplads i Clearwater: Helmcken Falls Lodge & RV Park. Her bor du i vild natur! Bestil plads i god tid, for her er kun 12 pladser til autocampere.

I er retur ved kysten, hvor det er muligt at se spækhuggere.
I er retur ved kysten, hvor det er muligt at se spækhuggere.
Giv jer også tid til at nyde hyggelige Vancouver.
Giv jer også tid til at nyde hyggelige Vancouver.

Stop 7: Vancouver (min. 2 overnatninger)

295 miles / 475 km til Vancouver
Læg dertil 15 miles / 25 km til Cruise Canadas station i Vancouver, hvor du skal aflevere autocamperen, hvis du rejser med Cruise Canada.

Der er 5-6 timers kørsel til Vancouver, hvor en af verdens smukkeste storbyer venter. Du kan aflevere autocamperen med det samme og tage på hotel. Det er også muligt (og ikke mindst anbefalelsesværdigt) at opleve Vancouver med en campingplads som udgangspunkt. Hvis du bor på Burnaby Cariboo, så er du nemlig tæt på byen, som der er både bus- og togforbindelse til fra denne campingplads. Læs om dine muligheder for oplevelser i Vancouver øverst på siden.

Forslag til campingplads i Vancouver: Burnaby Cariboo RV Park

 

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.

Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.

Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.

Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.

Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Bredt utvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Læs mere
Scroll to Top