Brisbane

Lej autocamper, van eller campervan i Australien her.

Autocamper Brisbane – 5 gode grunde

  • Stort udvalg af autocampere
  • Mulighed for envejsleje – kør f.eks. til Cairns.
  • Great Barrier Reef inden for rækkevidde
  • Mulighed for hvalsafari
  • Flotte nationalparker
Reserver her

Brisbane i autocamper

Brisbane i Queensland, Australien, er det perfekte udgangspunkt for udforskning af områdets fantastiske natur og seværdigheder – både til lands og til vands.

Land:
Fra:
Til:

Brisbane i autocamper

Brisbane i Queensland, Australien, er det perfekte udgangspunkt for udforskning af områdets fantastiske natur og seværdigheder – både til lands og til vands.

Lej autocamper i Brisbane

På en tur i autocamper fra Brisbane i Australien kan du opleve alt fra regnskov over fantastiske strande til hvaler og ikke mindre end verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Og i en autocamper har du frihed til at gøre stop langs vejen og bare nyde naturen.

Brisbane er det perfekte sted at begynde ferien i autocamper for dig, der vil opleve Queensland frodighed og sol og strand. Husk, at du mod et mindre gebyr kan hente autocamperen i Brisbane og aflevere den på en af de øvrige stationer i Australien. En meget populær rute er turen mellem Brisbane og Cairns, som byder på regnskov og koralrev – og masser af hav og sol. Mod venter skønne Sydney og videre endnu Melbourne.

Afstande fra Brisbane

Du bestemmer selv, hvor langt du vil køre i din autocamper, som har fri kilometer. Men husk, at afstandene i Australien er store.

Brisbane – Adelaide: 2.055 km
Brisbane – Canberra: 1.246 km
Brisbane – Darwin: 3.429 km
Brisbane – Melbourne: 1.671 km
Brisbane – Perth: 4.289 km
Brisbane – Sydney: 982 km

Brisbane autocamper tilbud

Autocampers.dk finder hver uge de bedste tilbud på leje af autocamper i Brisbane – og dem viser vi her.

Stort udvalg i Brisbane

Vi samarbejder med en stribe udlejere i Brisbane, som tilsammen tilbyder alt fra budget til premium kvalitet. Ligeledes tilbydes vogne i alle størrelser – fra 2 til 6 personer.

Maui – Nyt og luksuriøst

5-stjernede autocampere i Australien og New Zealand med alt tænkeligt udstyr. For dig, der ønsker en ekstra lækker autocamper med masser af komfort.

  • Maks. 2 år gamle vogne
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Lækre autocampere med masser af komfort
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer
  • Attraktive sæsontilbud
Se alle autocampere fra Maui

Britz – Et godt valg

Britz står for gode autocampere til gode priser. Firmaet leverer 4-stjernede autocampere i alle størrelser i Australien og New Zealand. Autocamperne har masser af udstyr, og I Australien kan du tilmed leje en firehjulstrækker.

  • Maks. 2,5 år gamle vogne
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer
  • Rabat på tidlige bestillinger
  • Søndagsåbent på mange stationer
Se alle autocampere fra Britz

Mighty – Budgetvenligt og godt

Mighty er en god løsning til unge og eventyrlystne rejsende, der ønsker en budgetvenlig autocamper i Australien eller New Zealand.

  • Maks. 8 år gamle vogne
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer
  • Rabat på tidlige bestillinger
  • Søndagsåbent på mange stationer
Se alle autocampere fra Mighty

Apollo Australia – Det sikre valg

Apollo Australia tilbyder nyere autocampere i mange størrelser og er det ideelle valg for familier og par, der stiller krav til kvalitet og komfort. Apollo Australia tilbyder også 4WD og har stationer i hele Australien.

  • Maks. 4 år gamle vogne
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Lækre autocampere med masser af komfort
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Attraktive sæsontilbud
  • Søndagsåbent året rundt
Se alle autocampere fra Apollo Australien

Cheapa Australia – Skarpe priser

Cheapa Australias autocampere har samme fine kvalitet som Apollos, men de er lidt ældre. Dermed er Cheapa Australia det ideelle valg for par og familier, der ønsker en god autocamper til en attraktiv pris. Cheapa tilbyder også firehjulstrækkere i Australien.

  • Vognen er 4 år eller ældre
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Attraktive sæsontilbud
  • Søndagsåbent året rundt
Se alle autocampere fra Cheapa Australia

Hippie New Zealand – Attraktiv pris

Hippie New Zealand autocampere hører til blandt de ældre køretøjer i vores udvalg, og er det ideelle valg for par og familier, der ønsker at rejse til lavest mulig pris. Aldersgrænsen for visse køretøjer er kun 18 år, og dermed er Hippie New Zealand et særligt interessant for unge rejsende.

  • Vognen er 6 år eller ældre
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Ubegrænsede km, forsikring og vejhjælp inkluderet i lejeprisen
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Rabat på langtidslejer
  • Rabat på tidlige bestillinger
  • Attraktive sæsontilbud
  • Søndagsåbent året rundt
Se alle autocampere fra Hippie New Zealand

Find en spændende rute

Her kan du få inspiration til planlægningen af din tur i autocamper omkring Brisbane.

Brisbane er perfekt til autocamper

Lejer du autocamper i Brisbane har du masser af muligheder for store eventyr. Du har spændende nationalparker og ikke mindst Great Barrier Reef inden for rækkevidde.

Ferie i autocamper omkring Brisbane

Brisbane ligger i det sydlige Queensland, som er kendt for sin smukke natur og de mange solskinstimer. Og her venter masser af spændende oplevelser. Mange af dem foregår ved strand og hav, for Queensland er Australiens feriested nr. 1 med masser af varme og godt vejr det meste af året.

Mød koalaer i Lone Pine Koala Sanctuary

I udkanten af Brisbane ligger Lone Pine Koala Sanctuary. Her er rig mulighed for at komme tæt på koalaen. Reservatet er også hjem for andre af Australiens specielle dyr såsom kænguruer, næbdyr, dingoer og tasmanske djævle. Rejser du med børn, er dyreparken et oplagt sted at besøge. Billet til parken kan bestilles her (gratis afbestilling).

Lamington National Park

Ikke langt fra Brisbane tager den vilde natur over. Vi anbefaler et besøg i Lamington National Park, hvor lave bjerge dækket af subtropisk regnskov danner livsbetingelser for et rigt dyreliv.

Nationalparken ligger ca. 85 km sydvest for Brisbane og er en stor naturoplevelse – subtropisk regnskov med gigantiske træer, huler og kløfter og hundredvis af vandfald. Området er gennemskåret af vandrestier og er med sine mere end 160 fuglearter et eldorado for fugleentusiaster.

Tag på hvalsafari

Tag på hvalsafari fra Brisbane, Sunshine Coast og Hervey Bay og få en oplevelse af de helt store, når pukkelhvalerne kommer forbi Moreton Bay på deres tur til og fra Antarktis. Man kan typisk opleve hvaler fra juni til november. En hvalsafari koster 500-1.000 kr.

Sunshine Coast

Cirka en times kørsel nord for Brisbane ligger Sunshine Coast. Et solrigt område bestående af flere charmerende badebyer med fine strande, hyggelige strandpromenader og et væld af aktiviteter. Vil du skifte storbyen ud med sol strand i et par dage, er Sunshine Coast et rigtig godt bud.

Gold Coast

Det er først og fremmest sol og badning som lokker folk til Gold Coast, men der findes også et imponerende udvalg af restauranter, diskoteker, barer og tema parker som Sea World, Dreamworld og Movie World. Dette er derfor området at besøge hvis man er til fart, spænding og et pulserende udeliv. Der er heller ikke langt til smukke naturområder, som f.eks. Lamington National Park.

Great Barrier Reef

Langs Queenslands kyst indbyder verdens største koralrev, Great Barrier Reef, til dykning og snorkling i verdensklasse, mens tusindvis af tropeøer lokker med Australiens bedste strande.

Med et areal som Storbritannien, Holland og Schweiz tilsammen er Great Barrier Reef verdens største koralrev. 5.000 typer bløddyr, 1.800 fiskearter og 125 hajarter holder til omkring Great Barrier Reef.

Great Barrier Reef består af omkring 3.000 mindre rev og utallige små og store tropeøer, der tilsammen danner en 2.000 km lang barriere langs Australiens østkyst.

The Whitsunday Islands

Som en diamant i et smykkeskrin finder du Whitsundays, som er et af de mest eksotiske steder i verden.

Whitsundays består af 74 smukke tropeøer, som ligger strøet ud over det turkisblå hav i den sydlige del af Great Barrier Reef.

Juvelen i kronen er Whitehaven Beach. Med sit hvide pulversand, azurblå hav og uberørte natur som baggrund er Whitehaven Beach ofte på listen over verdens bedste strande. I 2013 blev den kåret som Australiens bedste, og det er svært at være uenig, når man træder ud på den 7 km lange, hvide sandstrand.

Du kan udforske Whitsundays med båd fra Airlie Beach på en dagstur. Har du flere dage til rådighed findes krydstogter af forskellig varighed. Det er også muligt at besøge Whitehaven Beach med vandfly.

Vejret i Brisbane

Brisbane har behagelige temperaturer året rundt og er samtidig et af de steder i Australien, der har flest solskinstimer.

Klimaet er subtropisk med varme og fugtige somre samt milde og tørre vintre.

I det australske forår (september, oktober og november) er Brisbanes vejr lunt og meget behageligt. I månederne december, januar og februar er det sommer. Det er varmt med temperaturer mellem 25 og 30 grader om dagen.

Fra slutningen af marts begynder efteråret, som varer april og maj måned ud. Juni, juli og august er de køligste måneder med temperaturer omkring 20 grader.

Ved stranden er vandtemperaturen på over 20 grader året rundt.

Gode priser på autocamper i Brisbane

Prisen på autocampere er dynamisk og bliver justeret mindst en gang om ugen. Når efterspørgslen på autocampere er stor, så stiger prisen. Når efterspørgslen falder, så falder prisen også. Og dén viden kan du få glæde af, når du planlægger din rejse i autocamper i Australien.

Rent økonomisk er det en stor fordel, hvis du kan rejse uden for de australske skolers sommerferie. Den starter omkring jul og strækker sig langt ind i januar, der påvirker priserne. Kan du undgå den, kan du spare mange penge.

Faktisk er prisen på leje af autocamper lavest i vores sommerhalvår. De aller bedste lejepriser finder du i maj, juni og juli måneder.

Uanset, hvad du vælger, så er Brisbane et storslået sted at starte og/eller slutte en rejse i autocamper i Australien.

Scroll to Top