Beskrivelse
Det nordlige Californien byder på masser af oplevelser. Her finder du kæmpegranerne, den nordlige (og oversete) del af Highway 1, herlige landskaber med vinmarker og gårde samt vulkaner. Du kan også besøge historiske guldgraver-byer og charmerende fiskerlejer. Sidst men ikke mindst byder denne tur på et uforglemmeligt besøg i Yosemite National Park, som er en af USA’s flotteste nationalparker.
Rutefakta
- Turen begynder i San Francisco, Californien
- Turen slutter San Francisco, Californien
- Turens varighed: Min. 14 dage, brug gerne 15-21 dage.
- Turens længde: 1.250 miles / 2.025 km
Tip: San Francisco er et rigtig godt udgangspunkt for rejser med autocamper i USA. Det er en relativt billig station at leje fra, og så er der mange flyforbindelser til byen. Det betyder, at flybilletten er til at betale.
Vil du opleve San Francisco i forbindelse med din rejse, så gør det før eller efter selve turen i autocamper. Læs mere om autocamperferie med start i San Francisco her.
Prisen inkluderer
- 14 dages leje af C25 autocamper fra Cruise America, og 1.300 miles.
- I lejeprisen indgår forsikringer, ekstra fører samt vejhjælp.
Prisen inkluderer ikke: Udgifter til benzin, køkkenudstyr og sengetøj (kan lejes) eller miles udover de anførte (kan tilføjes).
Vogntype, lejedato og længde kan tilpasses. Find selv din alternative leje HER.
Turens højdepunkter
- San Francisco og Golden Gate Bridge
- Muir Woods
- Sonoma Wine Country
- Bodega Bay
- Avenue of the Giants og Humboldt Redwood State Park
- Guldgraverbyen Weaverville
- Mt. Shasta
- Lake Tahoe
- Sacramento
- Yosemite
Årstider
Kan gennemføres hele året.
Anbefales i april til oktober.
Vi er i den nordlige del af Californien, hvor somrene er lyse og vintrene mørkere. På denne rejse er du det meste af tiden ret tæt på havet, så her det er usandsynligt med store mængder sne om vinteren. I bjergene kan der derimod falde store mængder sne på kort tid. Turen kan med forbehold for tæt snefald køres hele året. Vi anbefaler, at du rejser i sommerhalvåret – gerne i for- eller efterår.
Bemærk i øvrigt at mange campingpladser lukker for vinteren omkring 31. oktober.
Se rutebeskrivelsen for Det nordlige Californien rundt (dansk).
Læs mere om autocamper i USA.