Vælg en side
Tilbud

Great Ocean Road Deluxe – Melbourne-Adelaide/2 uger/2 pers.

kun kr. 22.208

  • 2 ugers leje i august 2022
  • Fra Adelaide til Melbourne
  • Lækker Maui autocamper med 2 senge
  • Fri kilometer og GPS inkluderet
  • Køkkenudstyr inkluderet
  • Personligt udstyr inkluderet
Varenummer (SKU): great-ocean Kategorier: , , , , ,

Beskrivelse

Lej en lækker MAUI Ultíma autocamper og få masser af komfort kombineret med fantastiske naturoplevelser på rejsen fra Adelaide til Melbourne ad Australiens måske smukkeste vejstrækning: The Great Ocean Road.

Drømmer du om at opleve Australiens vilde, sydvendte kystlandskaber på en tur ad Great Ocean Road, hvor både nationalparker og idylliske vindistrikter ligger tæt? Og ønsker du at kombinere den frihed, du får i en autocamper med masser af komfort og køreglæde? Så tag et kig på dette forslag til leje af autocamper, som begynder i provinsielle Adelaide og slutter i multietniske Melbourne. Hvad du vil opleve undervejs, bestemmer du selv, men snyd ikke dig selv for Great Ocean Road og Twelve Apostles, som er højdepunktet på enhver rejse langs Australiens sydlige kyst. Læg også vejen fordi Kangaroo Island og Barossa Valley, hvis tiden er til det.

Denne leje af autocamper begynder 11. august 2022, hvor priserne er gunstige. Vejrmæssigt kan du regne med temperaturer lige under 20 grader. Det samme gælder for havtemperaturen.

Prisen inkluderer

  • 14 dages leje af MAUI autocamper model Ultima med plads til 2 personer (maks. 2 år gammel)
  • Fri kilometer
  • Alt nødvendigt udstyr til køkken
  • Sengetøj og håndklæder

Frivillige tilkøb

  • Komfortpakke med campingstole og bord, WiFi med 1GB data, ekstra fører, skift af sengetøj på turen, leje af barnestol(e) samt snekæder/varmeapparat, hvis nødvendigt. Pris kr. 840.
  • Alt inklusive pakke, som inkluderer komfortpakken og reducerer selvrisiko fra AUD 7.500 til AUD 0 og forsikrer dig mod roll over uheld. Bemærk, at mange rejseforsikringer dækker selvrisiko på leje af autocampere. Vi anbefaler, at du undersøger din dækning forud for bestilling. Pris kr. 3.696.

Andre fordele

  • Vejhjælp 24 timer i døgnet 7 dage om ugen
  • Tablet med GPS og masser af inspiration og instruktionsmateriale medfølger gratis
  • Kræver kun almindeligt kørekort
  • Minimumsalder kun 21 år

Du har autocamperen i 2 fulde uger, så du kan nå rigtig meget på rejsen. Datoerne er naturligvis fleksible, og dermed er det muligt at flytte, forkorte og forlænge lejen præcis som du ønsker. En ændring af tidspunkt for afhentning og aflevering kan dog få betydning for prisen. Søg på andre datoer her.