Tilbud

Florida rundt i autocamper

DKK 7.650 DKK 5.453

  • Oplev alle højdepunkterne i Florida
  • Florida Keys, Everglades og skønne strande
  • Storbyerne Miami og Orlando
  • Familievenlig C25 autocamper med plads til 5
  • 10 dages leje af autocamper og 1.900 km mm inkluderet
  • Afrejsedato, varighed og rute kan tilpasses

Beskrivelse

Florida rundt i autocamper er en fantastisk kør-selv tur i autocamper, der går til alle Floridas højdepunkter og kan gennemføres året rundt. Ruten tager dig til Miami, Everglades, Fort Myers strande, Sanibel Island og Orlandos forlystelsesparker og egner sig perfekt til familier, der vil opleve alle facetter af solskinsstaten Florida. Turen kan begynde på begge stationer i Miami eller i Orlando. 

> Start i Miami South, Miami North (Fort Lauderdale området) eller Orlando
> Turens varighed: 10 dage eller mere
> Distance 1.786 kilometer

Prisen gælder leje af en model C25 (plads til 5 personer) med afhentning i Miami South den 12. juni 2019 og aflevering 10 dage senere.

Det er muligt at leje på andre datoer samt at forkorte/forlænge lejen. Søg priser her.

Prisen inkluderer:

  • 10 dage/9 nætters leje af autocamper model C25 med plads til max. 5 personer
  • 1.900 kilometers kørsel (ruten er knap 1.800 km lang)
  • Alle nødvendige forsikringer i forbindelse med rejsen i autocamper
  • Gratis vejhjælp 24 timer i døgnet
  • 10% rabat på alle KOA campingpladser
  • Gratis ekstra førere
  • Alle relevante sæsonrabatter og aktuelle tilbud (disse er indregnet)

Rejsen på kort

Florida kort autocamper

Florida rundt i autocamper aftegnet på kort. Tallene markerer dine stop (overnatninger) på ruten. Det er oplagt at tage to eller flere overnatninger mange steder, for der er masser af aktivitetsmuligheder og også masser af solskin at nyde i solskinsstaten.

Rejsebeskrivelse og forslag til campingpladser

For at gøre det så nemt som muligt for dig at planlægge din rejse i autocamper i Florida, har vi med afsæt i Cruise Americas enorme viden udarbejdet dette forslag til en rejse gennem det bedste Florida i autocamper. Forslaget giver dig:

  • Forslag til rutevalg, distancer og rejserytme
  • Overblik over seværdighederne undervejs
  • Forslag til overnatninger (bemærk: du skal selv booke campingpladserne på din rejse)

Stop 1: Florida Keys

Grassy Key RV Park på Marathon i Florida

Bestil i god tid og få en plads med havudsigt på Grassy Key RV Park.

Afhent dit motorhome hos Cruise America i Miami og sæt en sydlig kurs mod Florida Keys. Forude venter en smuk køretur med masser af havblik og stribevis af broer.

Det hele begynder ved Florida City syd for Miami i Florida, som er udgangspunktet for en af USAs mest spektakulære landeveje, The Overseas Highway. Der er 126 miles/ 202 kilometer fra Florida City i nord på fastlandet til Key West i syd, og turen byder på ikke færre end 42 broer undervejs. Den længste er 11 kilometer lang. Sammenlagt tilbringer du 15% af køretiden over vand.

Din base i aften er den nyrenoverede Grassy Key feriepark, som ligger i eksotiske Florida Keys. Det er en god idé at bestille på forhånd, så du sikrer dig en plads med havudsigt.

★ Anbefalet aktivitet: Besøg Dolphin Research Center på Grassy Key.

Forslag til campingplads på Florida Keys: Grassy Key

✪ 145-161 kilometer til Grassy Key, Florida Keys

Stop 2: Key West og Florida sydligste punkt

Bahia Honda Bridge

ROB O’NEAL/The Citizen

Kryds den 11 kilometer lange bro og flere broer på vej til Marathon, Big Pine Key og de mange andre øer på vej til Key West. Boyd’s Key West campingplads ligger kun 8 kilometer fra Keys’ sydligste spids og er et idyllisk sted.

Key West er en by med tilbagelænet caribisk charme, som du ikke finder andre steder i USA. Og går du lidt væk fra alle souvenirbutikkerne på hovedgaden Duval Street og søger ned i sidegaderne, dukker det mere autentiske Key West op.

★ Aktiviteter: Besøg Hemmingway’s foretrukne barer Captain Tony’s og Smoky Joe’s og gå ikke glip af at se solnedgangen fra molen Mallory Pie.

Forslag til campingplads ved Key West: Boyd’s Key West

✪ 88,5 kilometer til Key West

Stop 3: Pennecamp Coral Reef State Park

Pennecamp State Park

I Pennecamp State Parker der både mulighed for snorkling og dykning.

Der er kun den ene vej ind og ud af Florida Keys, så kør tilbage mod nord og til John Pennekamp Coral Reef State Park. Den blev grundlagt i 1963 og var det den første undersøiske park i USA. Parken er kombineret med det tilstødende Florida Keys National Marine Sanctuary og omfatter 611 km² koralrev, søgræs senge og mangrovesumpe.

★ Aktiviteter: Besøg både Coral Reef og National Marine Sanctuary. Vær opmærksom på, at der arrangeres både snorkel- og dykkerture i parken. Det er også muligt at opleve revet fra en båd en glasbund.

Forslag til campingplads og mere information om parken: http://pennekamppark.com/

✪ 161 kilometer til Pennekamp National Park

Stop 4: Everglades National Park

I Everglades er alligatorerne talrige.

I Everglades er alligatorerne talrige og kan bl.a. opleves på en tur i air boat.

Forlad Florida Keys og kør ind i Everglades National Park, som I med lethed kan bruge flere dage på at opleve.

Everglades i det sydvestligste Florida er en naturperle uden sammenligning med andre amerikanske nationalparker. Her er ingen høje bjerge eller dybe kløfter, til gengæld er her sump og sivgræs så langt øjet rækker. Det lyder muligvis kedeligt, men skinnet bedrager. For lige under overfladen lurer et fantastisk dyre- og planteliv med bl.a. alligatorer i tusindvis.

Du bør reservere en plads online på den meget populære Flamingo campingplads på National Park Service hjemmeside, der også har  mange oplysninger og billeder af det fantastiske sted.

★ Aktiviteter: Besøg Everglades National Park i din autocamper, til fods eller på vandet.

Forslag til camping og mere information om Everglades National Park her.

✪ 121 kilometer til Everglades National Park

Stop 5: Fort Myers Beach og Sanibel Island

Sanibel Island

Muslingeskaller og konkylier ligger i dyngevis langs Sanibels strande.

I dag går turen mod golfkysten, som byder på nogle af de bedste strande i hele USA. Bliv i området i flere dage, hvis I kan lide hav, sand og sol. Her er nemlig tale om et super dejligt område med god feriestemning og atmosfære.

Destinationen er Sanibel Island, hvor Periwinkle Feriepark og campingplads er en fryd for fugleentusiaster. Her kan du se mange arter af eksotiske og indfødte fugle, blandt andet tukaner, araer og lemurer.

★ Aktiviteter: Besøg strandene på Captiva Island og gå på jagt efter strandskaller, og besøg pubben The Mucky Duck pub som afslutning på en perfekt dag.

Forslag til camping på Sanibel: www.sanibelcamping.com

Forslag til camping på Fort Myers Beach: Red Coconut RV Park

✪ 370 kilometer til Sanibel via Route 41 gennem Everglades og Big Cypress National Reserve

 

Stop 6: DeSoto Country Park

DeSoto State Park gemmer efter sigende på USA's bedste strande.

DeSoto State Park gemmer efter sigende på USA’s bedste strande.

Kør tilbage til fastlandet, og tilbagelæg strækningen ved at køre ad Interstates 75/275 mod Fort DeSoto Country Park. Den 1.136 hektar store park består af fem sammenkoblede øer, og mange steder er direkte på vandet. Du kan fiske fra to moler og leje både og cykler, og her er mulighed for en masse familievenlige aktiviteter.

★ Aktiviteter: Bare nyd DeSoto, som har vundet titlen af USA’s bedste strand, så bare nyd opholdet.

✪ 233 kilometer til Fort DeSoto Park

Bestil campingplads i DeSoto her: www.pinellascounty.org/park/camping.htm#fortd

Stop 7: Orlando og Disney World

Walt Disney World og Disney’s Fort Wilderness Resort lokker forude. Det er en god idé at reservere plads på forhånd og beslutte sig for, hvor mange overnatninger, du har brug for til at opleve det, du vil. Husk, at Orlando også huser nogle af Floridas bedste outlets i form af to Premium Outlets. Begge tilbyder mærkevarer til favorable priser i pæne, velordnede butikker.

★ Aktiviteter: Besøg alle Disneys attraktioner og tilføj også gerne nogle af de andre verdensberømte forlystelsesparker, herunder Universal Studios og SeaWorld.

Forslag til camping: Disneys egen campingplads, Fort Wilderness Resort

✪ 161 kilometer til Disney’s Fort Wilderness

Stop 8: Cape Carnaveral og Juno Beach

Kennedy Space Center

Kennedy Space Center ved Cape Carnaveral.

Kør østpå mod Atlanterhavet til den verdensberømte Cape Canaveral og Kennedy Space Center, NASA’s hovedkvarter. Her kan du se affyringsområder, gigantiske raketter, træne i rum-simulatorer og se månen tæt på i fantastiske iMax præsentationer. Hvis du er heldig, møder du en professionel astronaut.

Man siger, at den bedste måde at opleve Florida på, er ved at besøge The Palm Beaches og Boca Raton, så kør mod syd til dette fantastiske område ved Juno Beach.

★ Aktiviteter: Besøg Kennedy Space Center. Sørg for at besøge Loggerhead Marinelife Center i maj-august, hvor havskildpadderne bygger rede, og hvor du på en guidet tur kan se skildpadderne på nært hold.

Forslag til campingplads: www.junooceanwalkrvresort.com

✪ 257.5 kilometer til Juno Beach

Stop 9: Palm Beach og Fort Lauderdale

Kør sydpå om morgenen til en lille luksus oase og nyd livet som de kendte og spadser langs Worth Avenue shoppingområdet i Palm Beach, der kaldes ‘Rodeo Drive of the East’. Sæt tid af til at se nogle drømmepalæer, blandt andet industrimanden Henry Flagler’s, som er én af de bedste seværdigheder. Din destination er North Coast Park & Marina, som er en favorit blandt autocampister og har været et lille bådsamfund de sidste halvtreds år. Sandstranden Dania Beach er kun få minutter derfra.

★ Aktiviteter: Besøg det verdensberømte shoppingområde Palm Beachs Worth Avenue og nyd den sidste nat i Fort Lauderdale.

Forslag til campingplads: www.northcoastpark.com/index.html

✪ 69 kilometer til Dania Beach

Stop 10: Aflevering af autocamperen i Miami

Der er kun 64 kilometer til Cruise America’s udlejningssted i Miami, hvor du skal aflevere dit motorhome. Herfra kan turen enten fortsætte med et af de mange krydstogtskibe, som udgår fra Miami og Fort Lauderdale, eller du kan sætte kurs mod lufthavnen og Danmark.

Få mere inspiration til rejsen rundt i Florida i autocamper her.