Det nordlige Californien Rundt

Dag 8: Bjerge og Lake Tahoe

Dag 8: Lake Tahoe og to flotte bjergpas på Highway 395

Rejsen fortsætter mod Lake Tahoe og videre op i Sierra Nevada bjergene. Vi oplever skovhuggerbyen Truckee, bader i Lake Tahoes kølige vand og sætter kurs mod bjergene, som byder på nogle af de flotteste strækninger på vores rejse gennem det nordlige Californien.

Morgenmad i Truckee

Vi vågner op til noget højst usædvanligt: Himlen er skyet. For første gang på hele rejsen er solen ganske enkelt væk, og det kræver lidt tilvænning. Heldigvis får vi hjælp i den første by, vi besøger, Truckee, som ligger lidt nord for Lake Tahoe. Trods sin kleine størrelse har Truckee en hyggelig gade med caféer og spisesteder, og vi finder plads på en hyggelig, lokal diner ved navn Wagon Train Coffee Shop. Den ligger centralt placeret lige overfor banegården, hvor kilometerlange godstog rumler forbi tungt læsset med træstammer. På et af dem tæller vi seks lokomotiver.

Forude venter Lake Tahoe, som er et lokalt feriested – både sommer og vinter (ski). Stedet emmer også af historie, for Lake Tahoe har været udflugtsmål for Californiens velbjergede borgere i omkring 100 år.

Et besøg på en ægte diner er et must, når turen går til USA. Her er vi på besøg i Wagon Train Coffee Shop i den lille by Truckee.
Et besøg på en ægte diner er et must, når turen går til USA. Her er vi på besøg i Wagon Train Coffee Shop i den lille by Truckee.
Vikingsholm ved Lake Tahoe
Det er muligt at få adgang til det berømte Vikingsholm, som i dag er en statsdrevet park. Læs mere om mulighederne her. Foto: By Laloer – Own work, CC BY-SA 4.0.

Vest om Lake Tahoe

Vi vælger den rute, der går vest om Lake Tahoe. Fordi den ser mindst trafikeret og mest spædende. Det er også på denne side, at man kan få indtryk af, hvad Vikingsholm er for en størrelse.

Lake Tahoe er berømt for sit klare vand. Det kommer af søens høje beliggenhed i 1.900 m.o.h. samt dybden, som går helt ned til 500 meter. De to faktorer betyder til sammen, at alger ikke kan gro her.

Vikingsholm blev opført omkring 1928 og er et sommerhus i særklasse. Arkitekturen er skandinavisk – eller i hvert fald skandinavisk inspireret. Bag bygningen står en britisk kvinde, Ms. Knight, som i sin barndom besøgte Skandinavien ofte. Emerald Bay, som denne krog af Lake Tahoe hedder, mindede den stenrige dame om disse rejser.

Lake Tahoe
Lake Tahoe er et yndet rekreativt område blandt amerikanere.

Fakta: Lake Tahoe

  • Lake Tahoe, beliggende i Sierra Nevada-bjergene mellem Californien og Nevada, er kendt for sin betagende skønhed, krystalklare vand og en rig kulturel og rekreativ historie. Historisk set har dette naturskønne område været et samlingspunkt for oprindelige amerikanske stammer som Washoe, som betragtede søen som et helligt sted.
  • I det 19. århundrede blev Tahoe et populært stop for guldgravere og senere for velhavende amerikanere, der byggede sommerhjem ved søens bred. I det 20. århundrede voksede Lake Tahoe's popularitet yderligere som et rekreativt centrum, takket være dets vintersportsmuligheder og sommeraktiviteter. Ski-resorts som Squaw Valley, som var vært for vinter-OL i 1960, har cementeret Lake Tahoes status som et globalt vintersportsmål.
  • I dag er Lake Tahoe synonymt med outdoor-eventyr, fra skiløb og snowboarding om vinteren til vandreture, mountainbiking og sejlsport om sommeren. Søens naturlige skønhed og rige historie fortsætter med at tiltrække besøgende fra hele verden, hvilket gør den til et vigtigt rekreativt og kulturelt centrum i USA.
Vores lille C19 autocamper er her tæt på at passere 8.000 fod (2.440 m) over havet. Den har en kraftig motor, så turen kræver ikke andet end lidt tålmodighed.
Vores lille C19 autocamper er her tæt på at passere 8.000 fod (2.440 m) over havet. Den har en kraftig motor, så turen kræver ikke andet end lidt tålmodighed.

Fra Lake Tahoe mod bjergpas og vild natur

Fra Lake Tahoe går det op i retning sydøst med kurs mod de høje Sierra Nevada bjerge. Vi kører ad highway 395, “The British Columbia Highway”, som strækker sig fra British Columbia (Canada) i nord og helt til Los Angeles i syd.

Det er nogle af de dejligste kilometer overhovedet på turen. Landskaberne er bakkede og mættede af efterårets farver. I baggrunden ses bjergene.

Komfortabel KOA-camping

Sidst på dagen glider vi ind på en KOA-campingplads i Coleville. Som kunde hos Cruise America får vi 10% i rabat. Det koster ca. 30 USD. For de penge får vi strøm, internet, bad med rigeligt, varmt vand. Her er ikke meget socialt liv på pladsen. Kun nogle enkelte fastliggere.

Landskabet omkring os er stort set uden vegetation. Vi er på kanten til Sierra Nevada ørkenen. Som en naturlig følge får vi nattefrost.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.

Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.

Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.

Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.

Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Bredt utvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Læs mere
Scroll to Top