Det nordlige Californien Rundt

Rejsedagbog - Dag 2. Del 2.

Forside » Dagbog fra USA » Dag 2 – del 2: Afhentning af autocamper – Eventyret i autocamper begynder

Dag 2 – del 2: Afhentning af autocamper

Efter en formiddag med sightseeing i vidunderlige San Francisco, går turen mod Cruise America depot lidt uden for byen. Her venter vores autocamper, og snart har vi tilbagelagt vores første autocamper-miles - på en 7-sporet motorvej. Vores eventyr i autocamper er begyndt.

Dagens tip I: Beslut dig for, hvilken campingplads, du vil benytte på den første nat hjemmefra. Du kan finde sådan en ved at bruge Cruise Americas App til formålet. Den findes til både IOS og Android.

Dagens tip II: Gør det nemt for dig selv. Find en campingplads tæt på afhentningsstationen. På den måde bliver der mere tid til at lære autocamperen at kende, stuve bagage og køkkengrej på plads og nyde turen.

Cruise Americas vogne står klar til afhentning på stationen i San Francisco.
Cruise Americas vogne står klar til afhentning på stationen i San Francisco.

Cruise Americas introduktions-video giver et godt overblik over køretøjet.

Med Uber til Cruise Americas station

Det er Uber, der får os fra San Franciscos centrum og de ca. 60 km i tæt trafik til Cruise Amerikas depot i Newark. Pris 43 USD.

Her holder vognene i lange, lige rækker: T17’ere, C19’ere, C25’ere og de store C30’ere. T for truck og C for camper. Tallene fortæller længden. Vores er en C19, så altså 19 fod lang. Der er plads til to passagerer. En kan ligge over fører- og passagersæde, og en sidste mand kan ligge ved spisepladsen, som kan omdannes til en bred enkeltseng.

Vi har tjekket os ind online inden ankomst, og vi har – som påkrævet – ringet på forhånd og aftalt tidspunkt for afhentning af autocamper. Vores papirer ligger derfor klar, da vi bliver kaldt frem til skranken. Vi betaler 500 dollars i depositum (beløbet er siden dagbogens tilblivelse blevet højere) i tilfælde af skader på køretøjet. Forsikring er i øvrigt inkluderet i lejen.

Gratis ekstra fører (så husk kørekortet)

Vi bliver registreret som førere begge to – uden meromkostning. Eneste krav er, at alle førere møder op til afhentningen medbringende almindeligt, dansk kørekort.

Vi får udleveret vores udstyrspakker, som vi har bestilt hjemmefra. To ”personal kits” med håndklæder, vaskeklude, lagen, hovedpude og sovepose med lynlås hele vejen rundt. Vi får også et vehicle kit med udstyr til køkkenet: gryder, stegepande, bestik, grydeske og paletkniv samt skærebræt. Krus, skåle og tallerkner følger med autocamperen, der i øvrigt er udrustet med køleskab med frostboks, to gasblus og en mikroovn.

Vognen præsenteres

Cruise Amerikas personale gennemgår autocamperen, inden vi bliver sat fri. Strøm, lys, påfyldning – og tømning – af diverse tanke. Det går hurtigt, for vi har på forhånd set Cruise Americas introduktionsvideo, som forklarer alt det, som man nu skal have forklaret, når det er første gang man begiver sig på eventyr i en autocamper. Og det er lige netop, hvad vi gør, for pludselig er det en realitet. Den venlige Cruise America-dame rækker os nøglerne, siger ”god tur” og forsvinder mellem de parkerede autocampere.

Det er vores ilddåb. Ingen af os har kørt autocamper før.

Walmart ligger dejligt tæt på Cruise Americas station i an Francisco.
Walmart ligger dejligt tæt på Cruise Americas station i an Francisco.
San Franciscos skyline er smuk. Her er vi ved Bay Bridge.
San Franciscos skyline er smuk. Her er vi ved Bay Bridge.

Klar, parat, kør

Klokken er ca. 15.00 californisk tid, da vi sætter nøglen i tændingen og langsomt lister os ud fra depotet. Første stop er Walmart et par gader væk. Parkeringspladserne er heldigvis rigelige og brede, så den del går nemt.

Værre er det inde i Walmart. Det viser sig at være en af den slags supermarkeder, der har valgt at nedprioritere friske fødevarer, så vi får ingen grøntsager overhovedet. Havregryn i ren form, har de heller ikke, så vi napper pakken med 20 breve havregrødsmix i fem smagsvarianter. Det bliver ikke mere amerikansk. Jeg meddeler, at den med banan, den rører jeg ikke. Fersken, jordbær og blåbær må komme an op en prøve.

En termokande, en strømfordeler, vand, en samling Budweisers og et SIM-kort med forudbetalt data ryger også ned i kurven, inden vi er ude. Så er det – endelig – ud og af sted.

Den første dag i autocamper kan hurtigt blive en lang dag, kan vi mærke.

Ilddåb på motorvejen

Myldretid og seks-syv tæt trafikerede spor tager hurtigt opmærksomheden. Vi får heldigvis hjælp af Navmiis GPS til navigationen, så vi undgår fejl. Vores ide om at lægge vejen forbi Golden Gate Bridge på vejen mod nord, dropper vi. Det vil tage for lang tid i den tætte trafik. Vi beslutter at gøre forsøget, når vi vender tilbage fra vores RV road trip through northern California.

Vi sigter mod Muir Woods, som ligger på den pynt, hvor Golden Gate Bridges nordlige del ender. Det er en tur på ca. 100-110 km, men ikke desto mindre er det mørkt, inden vi når frem, så det bliver en udfordring at finde et godt sted at campere. Det lykkes dog til sidst, men charmerende er vores lille plads ikke. Asfalt og motorvejsstøj, skulle der stå i reklamen, hvis de nogensinde laver sådan en.

Godnat!

Trætheden er enorm, da vi omsider kan parkere for natten. Så enorm, at vi kun har et skuldertræk tilovers for det faktum, at vi har fået et ubrugeligt SIM-kort. I stedet trækker vi lidt på et gæstenetværk fra et nærliggende hotel, og så sover vi ellers. Klokken er kun lidt i ni.

Dagens tip I: Beslut dig for, hvilken campingplads, du vil benytte på den første nat hjemmefra. Du kan finde sådan en ved at bruge Cruise Americas App til formålet. Hent App til IOS. Hent App til Android.

Dagens tip II: Gør det nemt for dig selv. Find en campingplads tæt på afhentningsstationen. På den måde bliver der mere tid til at lære autocamperen at kende, stuve bagage og køkkengrej på plads og nyde turen.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.

Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.

Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.

Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.

Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Bredt utvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Scroll to Top