Det nordlige Californien Rundt

Dag 11: Farvel til skovene

Dag 11: En sidste tur i Californiens skove

Det bliver Californiens skove, der vinder på vores sidste rigtige dag i autocamper, så efter at have udforsket lavlandet lidt, begiver vi os atter ind i de dybe, dejlige skove, hvor vi nyder gratis camping uden besøg af hverken bøhmænd eller bjørne.

Vi vågner til en blå himmel, men efter morgenmaden ser vi, at der er et vejrskifte på vej. Vi beslutter derfor at tage en stille dag. Vi triller ud af Yosemite med kurs mod det lavere liggende land mod vest. Vi vil udforske et par guldgraverbyer og i øvrigt bare se, hvad der gemmer sig omkring Mariposa og Modesto.

Bjergene afløses af bakker, som igen afløses af flade sletter. Her er ranches med kvæg – og i øvrigt ikke ret meget andet. Vi gør stop i historiske Sonora, som blev grundlagt af guldgravere omkring 1850. her er hyggeligt, men det slår ikke Weaverville og Shasta oppe mod nord. Billedet er langt mere broget – af nybyggeri og turisme. Vi tanker depoterne op – benzin, gas (til varme, køleskab og komfur) og mad og er rådvilde et øjeblik: Skal vi søge videre ned i lavlandet, til civilisationen, trafiklysene og asfalten? Eller skal vi tage endnu en nat i Californiens skove?

Man må gampere gratis i National Forest i Californiens skove. Denne skov var helt øde, og vi slap fra oplevelsen uden at støde på hverken bøh-mænd eller bjørne.
Man må gampere gratis i National Forest i Californiens skove. Denne skov var helt øde, og vi slap fra oplevelsen uden at støde på hverken bøh-mænd eller bjørne.
En skovvej uden trafik er alt man behøver for at få en god nats søvn i en autocamper i Californien.
En skovvej uden trafik er alt man behøver for at få en god nats søvn i en autocamper i Californien.

Californiens skove vinder

Det bliver skoven, der vinder. Selvom det er en smule fornuftsstridigt, sætter vi igen kursen østover, og snart rammer vi via Highway 108 både både bjerge og skove. Vejen fortsætter hele vejen over Sonora Passet til Highway 395, hvor vi var for nogle dage siden. Men så langt hverken skal eller kan vi komme. Det er nemlig begyndt at regne lidt, og oppe i højderne betyder det sne. Og så snart sneen falder, så lukker vejen for vinteren.

Det er kun midt på eftermiddagen, så vi har god tid til at finde et godt sted at overnatte. Efter et stop på Mi Wuk Ranger Station udser vi os et egnet sted. Vi er i national forest, så vi må campere, lige hvor vi vil.

Vi ender på det vildeste sted, vi endnu har været på vores tur i det nordlige Californien. Der er intet lys at se nogen steder, da mørket falder på. Der er kun os, den lette regn og millioner af træer. Bjørne-advarsler har vi heldigvis ikke set nogen af. Herude i mørket kan man ikke undlade at spekulere på, hvad grundene til det kan være. Ved de ikke, at her er bjørne? Ved de, at der bjørne, men tænker, at der nok ikke nogen blege danskere, der overnatter i skoven i november? Eller er alt i skønneste orden? Her er ganske enkelt ingen bjørne og derfor heller ingen grund til at plastre skoven til i skilte?

Havde der været signal i radioen, havde vi tændt den – bare for at slippe for at lytte til alle skovens for os ukendte lyde. Vi åbner i stedet en flaske californisk vin fra supermarkedet. Det hjælper lidt.

Fakta: Californiens skove

  • Californiens skove er kendt for deres utrolige biodiversitet, majestætiske skønhed og omfang. De spænder fra de fugtige kystnære redwood-skove i nord til de tørre sydlige egeskove og de imponerende Sierra Nevada bjergskove.
  • Faktisk huser Californien nogle af de højeste træer i verden, kystnære redwoods, samt nogle af de ældste træer, bristlecone fyrretræer. Blandt de mest berømte skovområder er Redwood National and State Parks, Sequoia & Kings Canyon National Parks, og Yosemite National Park.
  • Historisk set spillede disse skove en central rolle i Californiens udvikling. De var hjemsted for flere indfødte stammer, og med europæisk bosættelse blev mange områder intensivt udnyttet for tømmer. I det 19. og 20. århundrede voksede bevaringsbevægelsen, ledet af figurer som John Muir, som arbejdede for at beskytte skovene fra overdreven skovhugst og for at etablere nationalparker.
  • Rekreativt tilbyder Californiens skove en bred vifte af muligheder: vandreture gennem tætte redwood-skove, camping under Sierra Nevadas stjerner, fugleture, mountainbiking, klatring, og endda skiløb i de højere højder. Desuden er disse skove ofte et fokus for åndelig fornyelse, videnskabelig forskning og uddannelsesprogrammer.
  • National Park Service (NPS): De har detaljerede sider for hver nationalpark i Californien, herunder Redwood, Sequoia & Kings Canyon, og Yosemite. Besøg deres officielle hjemmeside og søg efter den specifikke park, du er interesseret i.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.

Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.

Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.

Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.

Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.

En pause langs vejen. Vejret er godt og lunt, selvom vi er sidst i oktober.

Bredt utvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Læs mere
Scroll to Top