Autocamper
Sydney
Søg og bestil autocamper her!
Lej autocamper i Sydney
Sydney i New South Wales er et oplagt sted at starte eller slutte en rejse i autocamper gennem Australien. Ud over Sydney, som er New South Wales’ største attraktion, venter masser af store naturoplevelser uden for byen, heriblandt fantastiske Blue Mountains og vinområdet Hunter Valley.
En rejse i autocamper fra smukke Sydney kan gå i alverdens retninger. Tag mod nord og oplev solrige Queensland og Great Barrier Reef eller kør mod syd og øst, hvor dejlig natur og spændende byer som hovedstaden Canberra og multikulturelle Melbourne venter forude.
Uanset hvad du vælger, kan du se frem til masser af spændende oplevelser langs ruten. Og i en autocamper har du frihed til at gøre stop langs vejen og bare nyde det skønne land, som Australien er. Australierne kommer du til at møde, når du finder din campingplads for natten. Du vil helt sikkert falde i snak med de åbenhjertige aussier, som altid er åbne for at få en ny “mate”, som er australiernes foretrukne ord for ven.
Lej din australske autocamper nemt i Sydney
Autocampers.dk formidler autocampere i Sydney i alle størrelser og prisklasser. Hos Autocampers.dk kan du:
- Se priser på alle autocampere i Sydney
- Indhente et tilbud på leje af en autocamper i Sydney
- Bestille din camper online
Mighty har campere til 2, 3, 4 og 6 seks personer. Du får et køretøj, der har en del år på bagen, men du får også en autocamper til en særdeles attraktiv pris.
Britz autocampere findes også i alle størrelser. Vognene er maksimalt 5 år gamle, og de fleste har masser af udstyr.
MAUI leverer nye, lækre autocampere, maks. to år gamle. De har alle toilet, bad og køkken, og der er kælet for detaljerne overalt.

Sydney autocamper tilbud
Se listen nedenfor og find de bedste, aktuelle tilbud på leje af autocamper fra Sydney, Australien.
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Sydney autocamper station
Sydney er et godt sted at begynde rejsen i autocamper for dig, der vil opleve lidt af det hele i Australien. Ikke alene får du lejlighed til at udforske den fantastiske by. Du har også Blue Mountains, flotte natioalparker og ikke mindst den storslåede østkyst med flotte strande, koralrev og en fantastisk dyreliv inden for rækkevidde. Husk også, at du mod et beskedent gebyr kan hente autocamperen i Sydney og aflevere den på en anden station i Australien. Kør f.eks. mod nord og oplev Australiens smukke østkyst. Du kan aflevere i Brisbane eller Cairns. I modsat ligger stationerne Melbourne og Adelaide og frister med lige så store eventyr.

Afstande til og fra Sydney (km asfalteret vej)
Du bestemmer selv, hvor langt du vil køre i din autocamper, som har fri kilometer. Men husk, at afstandene i Australien er store.
Køreafstande i km |
Adelaide
|
Brisbane
|
Canberra
|
Darwin
|
Melbourne
|
Perth
|
Sydney
|
Adelaide |
2.055
|
1.198
|
3.051
|
732
|
2.716
|
1.415
|
|
Brisbane |
2.055
|
1.246
|
3.429
|
1.671
|
4.289
|
982
|
|
Canberra |
1.198
|
1.246
|
4.003
|
658
|
3.741
|
309
|
|
Darwin |
3.051
|
3.429
|
4.003
|
3.189
|
4.049
|
4.301
|
|
Melbourne |
732
|
1.671
|
658
|
3.789
|
3.456
|
873
|
|
Perth |
2.716
|
4.363
|
3.741
|
4.049
|
3.456
|
3.972
|
|
Sydney |
1.415
|
982
|
309
|
4.301
|
873
|
3.972
|
Ferie i autocamper omkring Sydney
Sydney er et godt sted at starte rejsen i autocamper, for forholdsvis tæt på byen venter store oplevelser. Få inspiration til rejsen her.
Sydney
Med sin fantastiske beliggenhed omkring en stor naturlig havn, er Sydney uden tvivl blandt verdens smukkeste storbyer. Men Sydney er også en ægte australsk storby med et væld af seværdigheder, glimrende shopping og gode spisesteder.
Operahuset i Sydney
Utzons berømte Operahus ligger som et flot sejlskib ned til vandet i hjertet af Sydney. Vil du indenfor og have hele historien, så tag på en guidet rundvisning gennem de forskellige sale og foyerer, og hør undervejs alle anekdoterne fra bygningens farverige historie. Guiden vil også fortælle om de unikke, arkitektoniske detaljer, der gør Operahuset til et af de mest markante bygningsværker i det 20. århundrede.
Sydney med færge
Små færger sejler på kryds og tværs mellem Sydneys bydele. Dette er en fantastisk måde at komme rundt på. Hop eksempelvis på færgen fra Operahuset med kurs mod det folkelige shoppingområde Darling Harbour. Eller tag båden til Manly, og nyd Sydneys berømte strandliv.

Sydney Harbour Bridge er endnu et af Sydney mange ikoner, og er du frisk, kan du komme ud at gå på broens store buer. Bestil turen og se mange andre bud på oplevelser i Sydney her.

En hvalsafari er en fantastisk oplevelse, og du kan komme af sted fra Sydney fra maj til oktober, hvor pukkelhvalerne kommer forbi på de deres rejse til og fra Antarktis. Læs mere her.
Dyreliv og natur lige uden for byen
Ikke langt fra Sydneys menneskemylder kan du i fred og ro udforske det rige dyreliv i de dramatiske Blue Mountains, eller tage på vinsmagning i Hunter Valley. Besøg kystbyer som Coffs Harbour og surferbyen Byron Bay nord for Sydney, hvor de imponerende strande indbyder til vandsport af enhver art.
Australiens pudsige hovedstad: Canberra
Australiens flotte arkitekttegnede hovedstad, Canberra, ligger syd for Sydney, hvor bjergene er højere og vildere. Ikke mindst omkring Snowy Mountains og Australiens højeste bjerg Mount Kosciuszko.
Byen blev grundlagt i 1913 som et kompromis, for både Melbourne og Sydney gik efter at få status som hovedstad. Canberra, som ligger midt mellem de to storbyer blev dog vinder. Centrum i den stramt planlagte by er Parliament House på Capital Hill omgivet af mange nationale institutioner og nationale museer. På den anden side af Lake Burley Griffin fører Anzac Parade op til Australian War Memorial med en flot udsigt til Parliament House.

Blue Mountains har fået sit navn efter den tågedis, som dannes, når vand fra områdets eucalyptustræer fordamper i middagssolen.

Blue Mountains er rig på udsigtspunkter, herunder Echo Point, som er det mest kendte. Mange steder er der anlagt fine vandrestier – korte såvel som lange.
Vejret i Sydney
Man kan opleve Sydney med autocamper året rundt. Se temperaturer og det forventede antal solskinstiner i tabellen nedenfor.
Måned | Maks. temperatur | Min. temperatur | Vandtemperatur | Solskinstimer |
Januar | 26 | 19 | 24 | 7 |
Februar | 26 | 19 | 24 | 7 |
Marts | 25 | 18 | 24 | 7 |
April | 23 | 15 | 23 | 7 |
Maj | 20 | 12 | 21 | 6 |
Juni | 18 | 9 | 20 | 6 |
Juli | 17 | 8 | 19 | 7 |
August | 18 | 9 | 19 | 7 |
September | 20 | 11 | 19 | 7 |
Oktober | 22 | 14 | 19 | 8 |
November | 24 | 16 | 21 | 8 |
December | 26 | 18 | 22 | 8 |
Leje af autocamper i Sydney hos Autocampers.dk
Autocampers.dk samarbejder tæt med THL, som er den største udlejer af autocampere i Australien. THL tilbyder campere i alle prisklasser og størrelser og har udlejningsstationer mange steder i Australien, herunder Sydney.
Maui, Britz og Mighty er alle ejet af THL, som også tilbyder autocampere med firehjulstræk i Australien.
Gode tilbud på autocamper i Sydney
Prisen på autocampere er dynamisk og bliver justeret mindst en gang om ugen. Når efterspørgslen på autocampere er stor, så stiger prisen. Når efterspørgslen falder, så falder prisen også. Og dén viden kan du få glæde af, når du planlægger din rejse i autocamper i Australien.
Rent økonomisk er det en stor fordel, hvis du kan rejse uden for de australske skolers sommerferie. Den begynder omkring jul og strækker sig langt ind i januar, og det påvirker priserne. Kan du undgå den, kan du spare mange penge.
Faktisk er prisen på leje af autocamper lavest i vores sommerhalvår. De aller bedste lejepriser finder du i maj, juni og juli måneder.
Uanset, hvad du vælger, så er Sydney et storslået sted at starte og/eller slutte en rejse i autocamper i Australien.
Lej en autocamper
Brænder du efter at komme ud at opleve Sydney og omegn i en autocamper?
Så klik her for at gå til markedets bedste priser og bestil din næste rejse i autocamper online.
Vær tryg, når du bestiller
Fleksibilitet: Fri afbestilling på mange lejer
Hos Autocampers.dk kan bestille din autocamper nu UDEN at betale noget som helst. Og dermed har du også fri afbestilling. Muligheden gælder mange lejer i USA, Canada, Australien og New Zealand. I nogle tilfælde er det ikke muligt for os at tilbyde fri afbestilling. Er det tilfældet har vi sat depositum så lavt som overhovedet muligt. Læs mere om fri afbestilling her.
Tryghed på vejen: Gratis vejhjælp 24/7
Når du rejser med autocamper med Autocampers.dk, har du adgang til gratis vejhjælp hele døgnet. Vejhjælpen hjælper dig, hvis du har spørgsmål til betjening af autocamperen, hvis du oplever nedbrud eller kommer ud for at uheld.
Vejhjælpen er engelsksproget.
Ingen overraskelser: Alle ordinære skatter og afgifter er inkluderet
Vi har indregnet alle skatter og afgifter såsom moms og miljøafgifter i prisen. Enkelte amerikanske stater opkræver dog visse mindre afgifter lokalt.
Autocampers.dk oplyser dig så vidt muligt om sådanne afgifter forud for køb, så du undgår ubehagelige overraskelser på rejsen.
Sikkerhed i højsædet: Alle nødvendige forsikringer er inkluderet fra start
Alle forsikringer er inkluderet i lejeprisen, så du slipper for at bekymre dig om dækningen.
Vær opmærksom på, at selvrisikoen varierer alt efter, hvilket land du kører autocamper i.
Selvrisikoen er normalt på 1.500 dollars i USA og Canada. I Australien og New Zealand er selrisikoen i visse tilfælde 7.500 australske eller new zealandske dollars. Det er muligt at reducere selvrisikoen til kr. 0 mod et tillæg.
Mange rejseforsikringer dækker selvrisiko på lejede køretøjer. Se forsikringsbetingelserne eller kontakt dit forsikringsselskab for eksakt information.
Hvis du lejer en autocamper og har selvrisiko, vil du blive opkrævet et depositum ved afhentning. Depositum refunderes ved aflevering af autocamperen.
Autocampers.dk gør ferie i autocamper nemt og billigt
Hos Autocampers.dk sætter vi en ære i at tilbyde skarpe priser på leje af autocampere - uanset, om du skal på kør selv ferie i USA, Canada, Australien eller New Zealand.
Vi viser de bedste tilbud frem på webben, og vi deler alle priser med dig, så du kan optimere dit køb. Og så kunne vi ikke drømme om at stille krav om, at du skal købe hverken fly eller hotel hos os. Vi ønsker nemlig, at du skal have frihed til selv at bestemme, hvor du vil købe din rejse.
Værdi for pengene: Meget er inkluderet i prisen
Når du lejer autocamper hos Autocampers.dk, vil du erfare, at mange ydelser og services er inkluderet i prisen fra start.
I USA og Canada er det eksempelvis gratis at tilføje ekstra førere. Faktisk kan alle rejsende på 21 år eller derover, som er i besiddelse af et gyldigt kørekort, blive registreret som fører af autocamperen.
For at blive registreret som fører skal man møde op ved afhentning af autocamperen. Kørekort skal medbringes.
I Australien og New Zealand er køkkenservice, dyner, håndklæder og sengetøj inkluderet i basislejen helt fra start. Så det behøver du slet ikke tænke på. Og lejer du en firehjulstrækker, så følger der i visse tilfælde også telte og soveposer med.
Nemme at køre: Kræver kun et lille kørekort
Uanset autocamperens størrelse, så er det lille kørekort tilstrækkeligt. Bemærk dog, at du skal have et internationalt kørekort på lejer i Australien og New Zealand.
Et internationalt kørekort gælder ét år og koster kun 25 kr. (2018).
Du får dit internationale kørekort i kommunens borgerservice, og du skal møde personligt op og medbringe:
- dit gyldige, danske kørekortet
- pasfoto efter gældende regler.
Derfor skal du vælge autocampers.dk
Enkel bestilling
Køb online og find selv den lejeaftale, der passer bedst til dig – på dansk!
Stort udvalg
Vi formidler autocampers i mange størrelser og prisklasser – og også en, der passer dig.
Stærke priser
Vi har skåret ind til benet i alle led – og tilbyder derfor markedets skarpeste priser.